0 - 0,00 DKK

Ved at bruge urtesalt i din madlavning giver du smagen et ekstra løft. Når du bruger urtesalt, nedsætter du samtidig dit daglige indtag af salt, da salt tilført krydderurter smager af mere, fordi urterne fungerer som ekstra smagsforstærkere.

Med vores saltkrukker er det super nemt at lave urtesalt. Har du allerede en af vores keramiske saltkrukker, kan du købe en genopfyldningspose og på den måde lave spændende salt til dit spise- eller køkkenbord.

Følg denne simple opskrift, hvis du gerne vil prøve at lave dit eget urtesalt.

Det skal du bruge:

  • 1 skål
  • 2- 3 bundter friske krydderurter – fx timian, basilikum og oregano
  • Salt (gerne Flor de Sal)
  • Bagepapir

Fremgangsmåde:

Friske krydderurter kan købes i de fleste dagligvarebutikker, hvis du ikke har adgang til en køkkenhave.

  1. Hak dine friske krydderurter så fint som muligt – brug evt. en hakkekniv. Idéen er, at urterne skal kunne frigive mest muligt smag. Derfor skal de hakkes fint.
  2. Hæld de hakkede krydderurter i en skål og tilsæt saltet. Bland det hele godt sammen.
  3. Fordel blandingen godt på et stykke bagepapir.

Friske krydderurter på et skærebræt af træ  Finthakkede friske krydderurter med Flor de Sal i skål  Blanding af friske krydderurter og Flor de Sal på pagepapir og bradepande klar til tørring

Tørring:

Nu skal din urtesalt tørres. Her har du to muligheder:

  • Du kan A) vælge at lade blandingen ligge fremme og lufttørre i et par dage, eller B) tørre den i ovnen ved ca. 100°C i 1 times tid.

I begge tilfælde er det en god idé løbende at holde øje med blandingen og røre rundt i den. Når urtesaltet ikke længere føles fugtigt, er det klart til at blive brugt i din mad. Har du en af vores saltkrukker, så er det fint at opbevare urtesaltet i denne, så blandingen bevarer sin smag.

Denne opskrift er inspireret af det italienske køkken og kan bestemt anbefales som et pift til en simpel omgang spaghetti med kødsovs. Hvis du gerne vil have endnu mere smag kan du fx tilsætte finthakket hvidløg inden tørringsprocessen.

Med denne opskrift får du en grov urtesalt. Ønsker du en fin udgave, kan du blende blandingen, til den får den ønskede finhed.

Inspiration til forskellige typer af urtesalt:

Urtesalt til fisk:

  • Revet citronskal fra økologisk citron
  • Citronsaft
  • Dild

Urtesalt til thai-inspireret mad:

  • Hvidløg
  • Ingefær
  • Chili

Mængden af de forskellige ingredienser kan du tilpasse, så du får lige præcis den kraft i smagen, som du ønsker.

Har du gode idéer til sammensætning af ingredienser, så skriv dem gerne i kommentarfeltet. God fornøjelse med fremstillingen af dit helt eget urtesalt.