Hjemmelavet krydderurtesalt er fantastisk som tilbehør til din ægge- eller kartoffelmad. Det er samtidig en god undskyldning for at få ryddet lidt ud i krydderurterne i dit køkkenskab. Og så er det i øvrigt meget billigere end at købe den færdiglavede løsning. Hjemmelavet krydderurtesalt bliver mindst lige så godt! Og så bestemmer du helt selv, hvordan det skal smage.
Vi anbefaler, at du bruger Flor de Sal, fordi det fra naturens side er meget fugtigt – perfekt til at absorbere alle de dejlige smage fra krydderurterne. Du kan f. eks. bruge vores Flos Salis Saltkrukke, så har du også et praktisk og elegant sted at opbevare dit urtesalt, når det er lavet færdigt.
Ingredienser:
- Salt (gerne Flor de Sal)
- Tørrede krydderurter efter eget valg
Nyttigt tilbehør:
- Skål
- Morder
- Blender, hvis du ønsker en fin blanding
Fremgangsmåde til hjemmelavet krydderurtesalt:
Bland krydderurter og salt i en skål. Blandingsforholdet kan du tilpasse efter din smag. Start evt. med ca. 200 gram salt og 100 gram krydderurter. Du kan altid tilføje mere salt eller flere urter, hvis du synes, at smagen skal justeres.
Hvis du har en morder til rådighed, kan det anbefales at blande ingredienserne i den – evt. i mindre portioner. Ved at mose de tørrede krydderurter sammen med saltet, sikrer du dig, at de fleste af smagsstofferne i urterne bliver frigivet.
Har du ikke en morder, kan du sagtens nøjes med blot at blande ingredienserne godt i en skål.
Hvis du synes, at din blanding er for grov til din smag, kan du hælde blandingen i en blender og blende til blandingen opnår den ønskede grov- eller finhed.
Nu er dit salt med krydderurter faktisk færdig. Hurtigt og enkelt! Det eneste, du nu mangler at gøre, er at fylde blandingen tilbage i krukken, og så er det klar til at blive brugt i din madlavning eller som en lækker krydderiblanding oven på din mad.
Husk, at det kun er fantasien der sætter grænser, når du laver din egen krydderurtesalt. Du kan lave krydderurtesalten med lige præcis de krydderier, du ønsker. Hvis du vil inspireres og lære lidt mere om de forskellige krydderier og krydderurter, kan du tjekke vores store krydderiguide.
-
Flos Salis Saltkrukke
Fra 249,00 kr. Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Gourmetpakken
999,00 kr. Læs mere -
Salt og Peber Sæt
399,00 kr. Læs mere