Focaccia er et italiensk madbrød, som ofte er toppet med oliven, soltørrede tomater eller krydderurter. Heldigvis behøver det ikke at være indviklet at bage et lækkert brød, som får køkkenet til at dufte som de italienske olivenlunde. Her har du en nem opskrift på en focaccia med oregano og flagesalt. Har du rosmarin, basilikum eller et andet krydderi liggende, så bruger du bare det – det er den gode flagesalt og frugtige olivenolie, som tilfører brødet en afrundet og sublim smag.
Dette brød er ideelt som et lækkert supplement til pastaretter, italienske supper (for eksempel gazpachosuppe eller minestronesuppe) eller som en appetizer med en god dressing til. Brødet kan skæres i mindre stykker og fryses ned. Tø da brødet op og giv det en tur i ovnen, og straks er du tilbage til den italienske riviera.
Det skal du bruge
25 gram gær
4 dl vand (lillefinger-lunt)
500 gram hvedemel (her brugt Tipoo 00)
2 spsk. god olivenolie
1 tsk. god flagesalt
Til topping af focaccia
En smule olivenolie
1 spsk. god flagesalt
1 spsk. tørret oregano
Tilbehør
Bradepande eller ildfast fad
Bagepapir
Fremgangsmåde
- Gæret opløses i vandet.
- Tilsæt melet lidt ad gangen og rør det godt sammen.
- Tilsæt olivenolie og flagesalt og rør det godt sammen (dejen er lidt ”våd” i det, men sådan skal den være).
- Beklæd bradepanden eller det ildfaste fad med bagepapir og kom dejen heri.
- Sæt dejen til hævning i 45 minutter utildækket.
- Tænd ovnen på 225 grader alm ovn (220 varmluft)
- Fordel lidt olivenolie på focacciabrødets overflade. Kom så flagesalt og oregano på.
- Med fingrene trykker du huller i dejen.
- Bag focacciabrødet i cirka 20 minutter. Hold øje med brødet.
- Tag brødet ud af ovnen, når det er blevet gyldenbrunt på toppen.
- Straks drypper du det nybagte brød med lidt olivenolie.
- Lad brødet køle lidt inden servering.
-
Flos Salis Saltkrukke
Fra 249,00 kr. Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Gourmetpakken
999,00 kr. Læs mere -
Salt og Peber Sæt
399,00 kr. Læs mere