Øl og brezel (den amerikanske pretzel eller på godt dansk: saltkringle) går hånd i hånd til Oktoberfesten. Men disse lækre saltkringler kan også nydes som en appetizer, saltet snack til gæsterne eller som comfort-food på en våd efterårsaften. Denne opskrift giver dig saltkringler, som er sprøde udenpå og dejlig svampede indeni – lige som vi elsker dem. Og de vækker med garanti større begejstring end et par saltstænger fra supermarkedet.
Inden du går i gang med opskriften, så vil vi slå fast, at du ikke kan undvære god havsalt til kringlerne. Fint salt giver ikke det samme resultat og efterlader ikke glitrende saltkrystaller på kringlerne. Dernæst vil skal det nævnes, at du skal passe på med saltet: for meget salt gør dine kringler uspiselige. Når det så er sagt, bør du ikke holde dig tilbage – de er super lækre!
Ingredienser til saltkringler
20 gram gær
½ teske fint salt
1 teske sukker
1 dl mælk
25 gram smeltet smør
500 gram mel (+ det løse til bordet, når du skal ælte)
1 æg til pensling
1 dl natron
Havsalt efter smag
Vand (2 dl til dejen, og 2 dl til at koge kringlerne i)
Lidt olie
Sådan
- Smelt smørret i en gryde og lad det stå og køle.
- Smuldr gær i en skål og tilsæt mælk og 2 dl vand.
- I en anden stor skål blander du mel, salt og sukker. Rør godt.
- Nu tilsætter du din gærblanding og det smeltede smør til melblandingen.
- Put lidt mel på bordet og ælt dejen godt. Gerne i 5-10 minutter.
- Når din dej er blød og elastisk, så smører du skålen med lidt olie. Put dejen tilbage i skålen og lad den hæve tildækket i en times tid.
- Tag en stor gryde og put 2 dl vand og natron i (du må ikke putte natron i vandet, når vandet koger, så bruser det nemlig over).
- Pisk ægget sammen til pensling og put bagepapir på en bageplade. Stil det frem.
- Nu deler du dejen i 12-14 lige store stykker.
- Rul dejen ud til en lang pølse og form dem til kringler. Put dem på bagepladen.
- Når du har lavet alle dine kringler, så tænder du for gryden med vand og natron og tænder for ovnen på 200 grader alm. ovn.
- Når vandet koger, så putter du dine kringler i. Kog dem et par minutter. Tag dem op og læg dem på bagepladen.
- Nu pensler du dine kogte kringler med det sammenpiskede æg og drysser med havsalt. Husk: ikke for meget salt.
- Bag kringlerne i ovnen til de er gyldne og sprøde (cirka 20 minutter).
Og så er det bare at nyde dine hjemmelavede saltkringler!
-
Flos Salis Saltkrukke
Fra 249,00 kr. Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Gourmetpakken
999,00 kr. Læs mere -
Salt og Peber Sæt
399,00 kr. Læs mere